Onsdag - case film

Film story board og optagelser.

Sted: I auditoriet.
Tidspunkt: 08.10-09.05 (ca.-tider)

Case film story board

Gruppevis: Brug en times tid på at lave et story board med post it’s for case filmens begyndelse, midte og slutning. I kan kun bruge ChatGPT som et mindre supplement til at beskrive elementerne i hvert trin i jeres story board.

Brug post-its med overskrifterne:

BEGYNDELSE.

Akt 1: Etablering af karakter og problem

Spørg jer selv:
- Hvad er indsigten i relation til emnet?
- Er der et dilemma?
- Hvad er konsekvensen af at gymnasieelever ikke engagerer sig?

MIDTE.

Akt 2: Uddybning af historien

Spørg jer selv:
- Hvilket hændelsesforløb er der i løsningen?
- Hvordan fungerer det?

Tag udgangspunkt i jeres konceptbeskrivelse med indsigt og story board.

SLUTNING.

Akt 3: Løsning + Call To Action / Hvor skal seeren hen?

Spørg jer selv:
- Hvordan vil I aktivere filmen?
- Hvad skal seeren nu?
- Hvilken forståelse eller problemstilling skal seeren tage med sig efter at have set filmen?

Proces (og brug af ChatGPT)
Først skal I have den grundlæggende idé / koncept for jeres film klar fra koncept beskrivelsen.

  1. Dialog med ChatGPT når der er behov
    I kan bruge ChatGPT til at hjælpe med at udvikle jeres historie. Stil spørgsmål som “Hvad kunne være en god måde at præsentere målgruppens specifikke behov på ved at spørge:
    ”Hvordan illustrerer vi enkelt en 16-19-årigs behov for at blive ekspert i at “prompte” med generative AI programmer (eller hvad I nu har fundet frem til, at behovet er)”?.

  2. Lav et storyboard med post-its
    Når I har en idé om jeres historie, kan I begynde at lave jeres storyboard. I kan bruge post-its til at repræsentere forskellige scener i filmen. Hver post-it skal indeholde en kort beskrivelse af scenen samt eventuelle vigtige detaljer som dialog, reaktioner mm.

  3. Arranger post-its
    I kan arrangere jeres post-its på en væg eller et stort stykke papir for at repræsentere rækkefølgen af scener i filmen. Dette giver et visuelt overblik over jeres film og gør det nemt at omarrangere scener efter behov.

  4. Brug evt. ChatGPT til at finpudse detaljer
    Når storyboardet er på plads, kan I evt. bruge ChatGPT til at hjælpe med at finpudse detaljerne i historien. I kan stille spørgsmål som “Hvad kunne være en god dialog være for denne scene?” eller “Hvad kunne denne karakter sige i denne situation?”

Aflevering

Jeres case film story board skal uploades til afleveringsmappen “Case film”.

Brug foto’s af post it’s, skitser og skreven tekst i besvarelsen. Angiv tydeligt navn på opgave og gruppemedlemmer.

Frist: Onsdag 25.10.2023 kl. 15.15.

Sted: I salen
Tidspunkt: 09.15-10.05

Inspiration til filmproduktion

Tim Resdal vil hjælpe jer med at få skåret jeres ideer helt ind til benet og få overblik til at producere jeres case film.

Tim introducerer hvordan et filmproduktionsselskab fungerer i bureaubranchen. Hvilke jobs og opgaver er der i et produktionsselskab som Plotworks? Se eksempler på deres små og store produktioner og få viden om AI’s introduktion i filmbranchen.

Link til Tim Resdals præsentation.

Tim Resdal
Executive Producer & CEO, Plotworks
Introduktion til filmproduktion, 50-60 min.

Sted: I klassen
Tidspunkt: 10.05-11.15

Fremlægning af story board i klassen

Præsentation af gruppens story board i klassen - feedback
Hver gruppe har ca. 10 minutter: 5 min. præsentation - 5 min. feedback.
Gruppen præsenterer og får feedback fra klassen og fra underviseren - med kommentarer inspireret fra Tim Resdals oplæg.

I feedback’en spørg ind til:

Filmens begyndelse
Ha’ fokus på, hvordan filmen præsenterer de 16-19-åriges problem?
- “Problemet bag problemet” og indsigten i relation til de 16-19-åriges behov for at få kompetencer indenfor generativ AI?
- Er der et dilemma? Hvis ja, hvordan gør I dette tydeligt i jeres storyboard?
- Hvad er konsekvensen, hvis målgruppen ikke får mulighed for at engagere sig i AI?

Filmens midte
Spørg jer selv:
- Hvilket hændelsesforløb er der i løsningen?
- Hvordan fungerer løsningen?

Filmens slutning
Spørg jer selv:
- Hvordan vil I aktivere filmen?
- Hvad skal seeren gøre nu?
- Hvilken forståelse eller problemstilling skal seeren tage med sig efter at have set filmen?

De-briefing efter feedback
Gruppevis de-briefing ovenpå feedback. Grundig justering af story board.

Herpå planlægning og afsted til optagelser.

Film-optagelser indtil sneak peek

Sted: I klasserne
Tidspunkt: 14.15-15.15

Sneak peek session

Grupperne kommer op på skift. Kage ved en sådan lejlighed er slet ikke dårligt.

  1. Hver gruppe vælger en kort sekvens fra deres film, som de mener repræsenterer deres arbejde godt. Dette kunne være en nøglescene, en interessant visuel effekt, eller bare en del, de er særligt glade for eller er sjov eller underlig.

  2. Diskussion: Efter hver visning kan klassen diskuteres det viste klip. Hvad gør dem nysgerrige efter at se mere? Hvad kan gøres mere visuelt? Mere klart?

  3. Konstruktiv feedback: Dette er en god mulighed for refleksion og en sjov anerkendelse af koncentreret arbejde. Give hinanden tips til, hvordan I kan forbedre jeres film.

Tak for i dag vi ses i morgen