Bureau for en uge

Fodboldfans for menneskerettigheder

I uge 44 omdanner U/NORD i Helsingør sig til ét stort reklamebureau med 35 elevgrupper undervist af førende kreative og strategiske bureauer, Amnesty International Denmark og U/NORD’s undervisere - alle i et realistisk rollespil med fokus på at gøre menneskerettigheder hos Fodbold VM-værten Qatar til en relevant sag for fodboldfans.

Kreativitet kan gøre en forskel!

Du skal få ideer til at aktivere fodboldfans, mens de følger FIFA Fodbold VM 2022.

Du skifter rolle fra elev til kreativ bureaumedarbejer hele uge 44. I får besøg af Amnesty International og en række top kreative og strategiske bureauer, som vil rådgive jer indenfor strategi og indsigt, kreativ idéudvikling, story doing og film.

Er menneskerettigheder i Qatar en sag for fodboldfans?

  • Fan dilemmaet

    Hvor mange fodboldfans slukker mon for TV’et og siger fra, når FIFA Fodbold VM starter 20. november 2022?

    Hvilken betydning har det for fodboldfans, at godt 6.500 migrantarbejdere af forskellige parter er estimeret at have mistet livet i Qatar under stadionbyggeri forud for begivenheden?

  • Seertal og indtægter

    På trods af de krænkede menneskerettigheder i VM’s værtsland forventer FIFA, at antallet af TV-seere bliver langt større end de 3,572 milliarder mennekser, som fulgte VM i Rusland i 2018. FIFA har beregnet en rekordomsætning på 47 milliarder kroner fra tv-rettigheder, sponsorer og andre partnerskaber.

  • Rodfæstet kultur

    Det har været nærmest urealistisk at flytte eller aflyse fodboldbegivenheden for dem, der har foreslået det.

    Måske fordi fodbold og VM i særdeleshed er en global kultur, en livsstil, en fælles identitet med så stor opbakning og med så betydelige kommercielle interesser bagved, at det ganske enkelt ikke kan aflyses?

  • Aktivisme

    Mens spillerne træner forud for VM, har DBU og Amnesty International allerede lagt pres på FIFA og styret i Qatar for længe siden. Men effekten er stadig begrænset og skaden er sket. Derfor har DBU og Hummel nu lanceret sorte landsholdstrøjer, der signalerer sorg over de ramte i Qatar. Amnesty fortsætter sine aktiviteter under VM, og kulturminister, Ane Halsbo-Jørgensen, tager stilling, hvordan hun kan bruge regeringens evt. besøg i Qatar under VM til at sætte fokus på menneskerettigheder.

    “Brand aktivisme” er et fagligt begreb, der dækker disse aktørers aktiviteter.

  • U/NORD's opgave

    Er der nogen organiserede aktiviteter for fans til at “komme på banen” med deres politiske holdninger?

    Opgaven i uge 44 bliver at finde på en helt ny aktivitet for fans til at engagere sig i menneskerettigheder, mens turneringen står på, uden at gå på kompromis med fodboldkulturen, spændingen og identifikationen med landsholdet og sporten.

  • Verdensmål

    Amnensty International har dokumenteret forholdene i Qatar, som gør det relevant at sætte verdensmål i spil.

    5. Ligestilling mellem kønnene
    8. Anstændige jobs og økonomisk vækst
    10. Mindre ulighed

    Udover de kritiske forhold for migrantarbejderne har Qatar hårde straffe for homoseksualitet, udbredt diskrimination af kvinder og dødsstraf.

Briefing

Skaf jer indsigt i fodboldfans og find derefter på en helt ny aktivitet for fans til at engagere sig i menneskerettigheder, mens turneringen står på, uden at gå på kompromis med fodboldkulturen, spændingen og identifikationen med landsholdet og sporten.

Produkt - lav en max. 1 min. 30 sec. case film om:

1) fodboldfans reelle dilemma mht. problemet menneskerettigheder i Qatar før VM!

2) jeres ide til at aktivere fodboldfans i menneskerettigheder under VM i Qatar!

Award show fredag 4. november 10.00 hos U/NORD Helsingør.

Explainer fra DR

Danmarks Radio Explainer har fortalt den kritiske baggrundshistorie om omkostningerne for de mange migrantarbejdere, der har levet under umenneskelige forhold som arbejdere i Qatar. De har interviewet sportskommentator på Ekstrabladet, Jan Jensen, der som journalist har dækket tilblivelsen af FIFA VM i Qatar 2022.

Amnesty International dokumenterer forholdene

Organisationen der har tegnet kampen for at rette op på forholdene i Qatar har på deres hjemmeside denne video med informationer, der supplerer Danmarks Radio’s “Explainer”.

Hvad er menneskerettigheder?

Amnesty International kæmper for at stater og organisationer beskytter menneskerettighederne. Det betyder at de som f.eks. FN tror på, at demokratiet i alle lande er med til at beskytte borgerne mod brud på basale menneskerettigheder. Men hvad er menneskerettigheder egentlig? Se videoen!